top of page

Nyheder

Her kan du læse om korets aktiviteter og se, når vi 

mangler nye sangere i koret.

Du kan også holde dig opdateret ved at følge koret

på vores Instagram: @blaagaardkammerkor.

Gorm Larsen foto dirigent.jpg

NY DIRIGENT FOR BLAAGAARD KAMMERKOR

Gorm Larsen er nytiltrådt dirigent for Blaagaard Kammerkor i september 2025. Han er uddannet ved Royal College of Music, London samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Han har igennem de sidste 25 år stået i spidsen for en række kor bl.a. Den Jyske Operas Kor, Graabrødre Kammerkor, Panumkoret og Vokalgruppen MPIRI, og han har givet talrige koncerter i Danmark og over hele Europa i et vidtfavnende repertoire fra renæssance og barok til det 20. århundredes kompositionsmusik.

Udover sit virke som dirigent underviser Gorm Larsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har i en årrække været tilknyttet DR P2 som musikproducer.

Blaagaard_Kammerkor_Lowres_V0009.jpg

​​

ÅBENT HUS FOR TENORER OG SOPRANER

Går du rundt med en god sangstemme, og vil du være en del af et hyggeligt og ambitiøst klassisk kammerkor? Så kig forbi vores åbne korprøve i De Gamles Bys Kirke den 21. oktober fra kl. 19-20.30.


Blaagaard Kammerkor har lige taget hul på en ny sæson med ny dirigent og spændende koncertplaner. Derudover er koret et skønt sangfællesskab med plads til alle - og kageordning!


Ved den åbne korprøve får du mulighed for at synge med os - og hvis du bagefter er interesseret i at blive optaget i koret, kan du komme til en foresyngning. Endelig optagelse sker efter en gensidig prøveperiode på 3 måneder.


Tilmelding er ikke nødvendigt. 


Vi øver i De Gamles Bys Kirke på Nørrebro hver tirsdag kl. 19-21.30

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2025 Blaagaard Kammerkor

bottom of page